Træf det rette valg

Vi vejleder dig til de rette beslutninger

Uanset om du står og skal til at vælge dit nye køkken eller badeværelse, er der alverdens valg der skal tages stilling til. Vi har derfor samlet nogle af de elementer som kan være svære at beslutte. Dertil kommer vi med de fordele, som medfølger de individuelle valg, således at du bedst muligt kan vurdere, hvad der passer dine behov og din stil.

Farverigt eller neutralt?

Vores farverige beklædninger kommer udelukkende i laminat-materiel, mens vores neutrale kan bestå af forskellige træsorter samt laminat, i nedtonet farver. Vi har samlet de fordele der er ved det farverige og det neutrale valg.

Peter Thuesen køkken showroom

Farverigt

  • Du kan skabe et unikt rum. Alt efter farvevalg kan dit køkken og badeværelse fremstå unikt, da de fleste oftest går med klassiske valg.

  • Farver er med til at påvirke humøret. En kraftig eller lys farve i dit køkken og badeværelse, kan være med til at give en gladere følelse, når du opholder dig i rummet.

  • De farverige køkkener kommer i laminat beklædning og er derfor antibakterielle. Dette er en stor fordel både på badeværelset og i køkkenet.  

Neutralt

  • Ved det neutrale valg, herunder træ, er det muligt at have fokus på de helt detaljerede elementer, gennem eksempelvis fingertappede- og sommerfugle samlinger.

  • Det neutrale valg har tendens til både at fremstå stilrent og klassisk. Dette er en fordel for dem, der omgås bedst i rolige omgivelser og har brug for overblik.

  • Laminat beklædningen fås også i neutrale farver og har den fordel, at det er en antibakteriel beklædning som tilmed er enormt slidstærk.

Skuffer eller hylder?

Opbevaringsmøbler kan bestå af skuffer eller hylder (eller en kombination), som hver har sine fordele. Måske du allerede har præferencer, men hvis ikke kan du muligvis her blive klogere på, hvilken løsning der bedst passer dig.

fingertappet køkken

Skuffer

  • Den bedste løsning, når det kommer til dybe skabe, er skuffer. Det skyldes, at det er nemt at nå hele vejen ind bagved, når det er muligt at trække skuffen ud.

  • Med skuffer kan du danne et klart overblik over hvad du har, fra fugleperspektiv. Det giver oftest god mulighed for at udnytte hele arealet og slippe for at stable produkter højt.

  • Ønsker du at samle dine produkter i kategorier, er skuffer en fordel. Her er der mulighed for at inddele skuffer i yderligere rum, med rum opdelinger.

Hylder

  • Med hylder er det nemt at danne et overblik lige på, hvor etiketterne oftest sidder. Det kan være en fordel, når du skal skabe overblik over produkter, uanset om de befinder sig på badeværelset eller i køkkenet.

  • Det er nemt selv at vælge den præcise højde, der ønskes i køkkenskabene med hylder, således at disse passer præcis til dine behov.

  • Ved hylder er det oplagt at stable ting, hvilket har den fordel at det er muligt at have plads til mere, men på mindre plads.

Kompleks eller simpelt?

Måske du har præferencer for, om køkken- og badeværelses møblerne skal være fyldt med detaljer, eller om de i stedet skal være simple, eller en kombination af disse. Uanset hvad, får du her en række fordele ved de to muligheder.

Kompleks

  • Det komplekse valg inkluderer mange detaljer, som gør det nemmere at skjule eventuelle pletter eller skræmmer, der kan komme med årene. Dette er derfor især en fordel, hvis der er børn i husstanden.

     

  • Gennem detaljer er det muligt at gøre både køkken og badeværelset specielt, og derved få det til at fremstå unikt. Således kan det personliggøres og adskille sig fra det alle andre har.

     

  • Er du vild med mange materialer (eksempelvis forskellige træsorter) kan et kompleks køkken eller badeværelse være løsningen, da det her er muligt at kombinere materialer.

Simpelt

  • Med simple låger og bordplader i badeværelset eller køkkenet, er det muligt at pifte rummene op med andre elementer, uden at rummene virker rodet. Det kunne blandt andet være med et åbent hylde system eller farverige detaljer.

     

  • Det simple valg inkluderer få detaljer, derfor medfølger der en kæmpe fordel angående rengøringen. Ved færre detaljer, er der også færre steder, hvor der kan samle sig støv. Derfor er et simpelt køkken lige med en nemmere rengøring.

     

  • Ønsker du mere rummelige og rolig omgivelser, er det simple valg oplagt, da der her er færre detaljer til at forstyrre øjet.

Måske du har præferencer for, om køkken- og badeværelses møblerne skal være fyldt med detaljer, eller om de i stedet skal være simple, eller en kombination af disse – uanset hvad, får du her en række fordele ved de to muligheder.

Mangler du yderligere inspiration til hvad der skal indgå i dit køkken og badeværelse, kan du se mere på vores sociale medier: